Skal børn spørge, før de låner fælles ting derhjemme?

Fælles ting kræver som regel ikke et ja fra nogen. Men det er en god idé at sige til og følge reglen om at aflevere, så den næste kan finde tingen på dens faste plads.

Hvad gør vi, hvis søskende altid siger nej til at låne ud?

Ejeren har lov til at sige nej. Hjælp låneren med at finde et andet tidspunkt eller en fælles udgave. Hvis alle skal bruge tingen hele tiden, kan det give mening at anskaffe en fælles til huset.

Skal barnet betale, hvis noget, det har lånt, går i stykker?

Det bestemmer de voksne ud fra situationen. Prøv at reparere først, og skeln mellem slid, uheld og skødesløshed. Hvis barnet skal bidrage, bør beløbet stå i forhold til barnets egen økonomi.

Låne ting derhjemme: en enkel aftale om at spørge og aflevere

Før et barn låner søskendes bog eller de fælles høretelefoner, skal tre ting være på plads. Ejeren har sagt ja (for fælles ting gælder familiens regel i stedet), og alle ved, hvor tingen skal afleveres og hvornår. Bagefter skal tingen tilbage på det aftalte sted. Hvis noget er gået i stykker eller forsvundet, siger låneren det til en voksen med det samme. Der er ikke brug for gebyrer eller straffe. En tydelig aftale, som alle kan huske, er nok.

Herunder får du en måde at skelne mellem fælles og personlige ting på. Du får også et lånekort med fire felter og tre korte eksempelsamtaler, som I kan øve.

Først: hvad er fælles, og hvad er mit?

Mange skænderier om at låne handler i virkeligheden om, at ingen har sagt højt, hvem der ejer hvad. Sæt jer sammen en aften og sortér tingene i tre grupper.

Type	Eksempler	Hvem siger ja?
Fælles i huset	Høretelefoner i skuffen i entréen, brætspil, cykelpumpe, familiens tablet	Ingen skal spørge, men man siger til og følger reglen om at aflevere
Personlige	Egen bog, egne høretelefoner, samlekort, tøj, fødselsdagsgaver	Ejeren bestemmer
Voksenting	Oplader til arbejdscomputeren, værktøj, kamera	En voksen bestemmer

Et par tips til sorteringen:

Giv fælles ting en fast plads. "Høretelefonerne bor i kurven på bænken" er lettere at følge end "læg dem et fornuftigt sted".
Lad barnet selv udpege nogle ting, der kun er deres. Så er det lettere at sige ja til resten.
Fælles betyder ikke fri adgang for altid. Også fælles ting skal tilbage, for den næste skal kunne finde dem.

Lånekortet: fire felter, der dækker det meste

Et godt lån har fire dele. Det kan siges højt, skrives på en seddel eller hænge på køleskabet, mens I øver.

Hvad skal lånes?
Fra hvem, og har de sagt ja?
Hvornår afleveres det?
Hvor skal det ligge bagefter?

Udfyldt eksempel (fiktivt)

Felt	Svar
Hvad	"Dragejagten", bog 2
Fra hvem / sagt ja?	Ida (11). Ja, men den må ikke komme med i skole
Hvornår tilbage	Søndag aften før sengetid
Hvor tilbage	Øverste hylde i Idas reol, ikke i sofaen

Læg mærke til, at Ida tilføjede en betingelse. Ejeren må gerne sige ja på betingelser, og låneren skriver dem med.

Lånekort til at kopiere

Print eller kopiér skemaet, og udfyld det, når noget skal lånes:

Felt	Svar
Hvad låner jeg?
Fra hvem, og hvad sagde de?
Hvornår afleverer jeg?
Hvor lægger jeg det?

Hvis noget går i stykker eller bliver væk: sig det til en voksen med det samme.

Med de mindste kan I droppe skrivningen og bare øve sætningen: "Må jeg låne ___? Jeg lægger den tilbage ___ i aften."

Sådan lyder et komplet låneønske

Et godt spørgsmål indeholder både ønsket og et løfte om at aflevere. Så skal ejeren ikke gå og spekulere på, om tingen kommer tilbage.

Mangler noget: "Må jeg få dine høretelefoner?"
Komplet: "Må jeg låne dine høretelefoner til bilturen? Jeg giver dem tilbage, når vi er hjemme, og lægger dem i din skrivebordsskuffe."

Øv det, når der er ro, ikke midt i en konflikt. Byt gerne roller, så den yngste er ejer, og den ældste skal spørge pænt.

Tre eksempelsamtaler

Samtalerne er fiktive og tænkt som øvemateriale. Skift navne og ting ud med jeres egne.

1. Svaret er ja

Jonas (8): Må jeg låne din Lego-bog? Jeg vil bygge rumskibet. Jeg lægger den på dit skrivebord før aftensmaden.

Sara (12): Ja, men du må ikke folde siderne.

Jonas: Okay. Skrivebordet, før aftensmad, ingen foldede sider.

Det gør Jonas godt: Han gentager aftalen. Det tager tre sekunder og fjerner meget tvivl senere.

2. Svaret er "ikke i dag"

Emil (10): Må jeg låne dine høretelefoner i aften? Jeg giver dem tilbage, før du skal i seng.

Nora (14): Ikke i dag. Jeg skal bruge dem til lektier.

Emil: Må jeg så låne dem i morgen efter skole?

Nora: Ja, det er fint.

Det vigtige her er, at "nej" og "ikke i dag" er gyldige svar. Den voksnes opgave er ikke at overrule ejeren. Den voksne hjælper låneren med at finde en anden løsning, fx de fælles høretelefoner eller et andet tidspunkt. Hvis alle skal bruge den samme ting hele tiden, kan det være et tegn på, at huset mangler en fælles udgave.

3. Noget gik i stykker

Maja (9): Far, jeg skal sige noget. Jeg lånte Theos høretelefoner, og den ene pude er gået løs.

Far: Tak, fordi du siger det med det samme. Skal vi kigge på dem sammen og så fortælle Theo det?

Maja (til Theo): Puden gik løs, mens jeg havde dem. Undskyld.

Theo (13): Hm. Kan den fikses?

Far: Vi prøver at sætte den fast i aften. Hvis det ikke går, finder vi ud af det sammen.

Pointen med samtalen er, at det skal kunne betale sig at sige det. Hvis det altid giver skæld ud eller straf at indrømme en skade, lærer børn hurtigt, at det er mere sikkert at lægge tingen tilbage og tie.

Når noget bliver væk eller går i stykker

Aftal på forhånd, hvad der sker. Så skal I ikke beslutte det, mens følelserne koger:

Sig det samme dag til en voksen, helst før ejeren opdager det selv.
Den voksne vurderer, hvad der er sket: almindeligt slid, et uheld eller skødesløshed.
Reparation først. Lim, tape, en ny pude eller en tur mere i skuffen for at lede.
Erstatning er en voksenbeslutning. Om et barn skal bidrage til at erstatte noget, og med hvor meget, bestemmer forældrene ud fra situationen. Bruger I lommepenge, bør beløbet stå i forhold til barnets økonomi. De voksne har stadig ansvaret for det, der er nødvendigt i hverdagen, som skoleting og ting barnet har brug for.
Ingen lånegebyrer. Søskende skal ikke tage betaling for at låne ud. Så bliver lånet til handel, og det kan give nye konflikter.

En enkel plan for denne uge

Dag	Hvad I gør
Mandag	Sortér i fælles, personlige og voksenting. Giv fælles ting en fast plads.
Tirsdag	Gennemgå lånekortet, og øv ét komplet låneønske hver.
Onsdag	Spil de tre samtaler som rollespil, og byt roller.
Torsdag–lørdag	Brug aftalen i praksis. De voksne minder om afleveringsstedet, ikke om straf.
Søndag	Fem minutter: Hvad fungerede? Er der en ting, der bør blive fælles?

Hvor meget ansvar det enkelte barn kan tage for egne og andres ting, er forskelligt. Oversigten Hvad bør børn kunne derhjemme? Komplet liste efter alder kan være et udgangspunkt, men I kender selv jeres børn bedst. For de ældre kan låneaftalen blive en del af en større snak om frihed og ansvar, som beskrevet i Aftale med teenager: guide til mere frihed.

Når en påmindelse hjælper

Nogle gange er det afleveringstidspunktet, der glipper, især hvis lånet varer flere dage. Så kan en forælder oprette en engangsopgave i Kroni, fx "Aflever Idas bog på hylden senest søndag", uden betaling knyttet til. Barnet markerer opgaven som klaret, og en voksen kan godkende den, når bogen faktisk står på plads. Kroni er ikke et udlånsregister eller en chat mellem søskende. Selve aftalen om at spørge og få et ja foregår stadig ansigt til ansigt.