To børn rydder op sammen: giv hver sin tydelige målstreg
Af Erik Nilsen · Kroni3 min læsetid
To søskende får besked på at rydde hobbybordet sammen. Den ene lægger blyanterne i æsken og mener, at opgaven er færdig. Den anden samler papirrester og synes, at begge skal blive, til bordet er tomt. Deres lyst til at hjælpe kan være den samme. De har fået én opgave uden at vide, hvor deres egne bidrag slutter.
Del resultatet i synlige dele
Beskriv, hvad hver person gør, før I begynder. ”Du samler blyanterne i æsken. Du sorterer papir efter vores aftale. Jeg tager limen og tjekker bordet til sidst.” Nu er der tre afgrænsede bidrag på samme sted.
Tilpas omfanget til børnene uden at kræve det samme antal ting. Forskellige opgaver til søskende kan være rimelige, når forventningerne er klare. Lav ikke fordelingen om bagefter, bare fordi den ene del viste sig at tage kortere tid end den anden.
Aftal hvad der kræver ventetid
Nogle dele afhænger af hinanden. Papiret kan ikke sorteres, hvis blyantæsken spærrer hele bordet. Fortæl, hvad der skal ske først, og hvad den anden kan gøre imens. Et barn skal ikke få skylden for en kø, de voksne ikke opdagede.
Aftal også, om børnene skal afslutte samtidig. Hvis den, der samler blyanter, kan gå videre, når æsken er lukket, skal det siges før start. Ønsker I en fælles kontrol, vælger I et tydeligt tidspunkt eller beder børnene hente dig, når begge dele er klar.
To færdige bidrag i samme eksempel
Maja samler otte blyanter og lægger dem i den mærkede æske. Anton lægger store papirrester i mappen og små afklip i den rette affaldsbeholder. Maja er først færdig med sin del. Hun spørger, om hun må gå, og far bekræfter den oprindelige aftale.
Anton finder en tegning, han ikke ved, om han må smide ud. Han lægger den til side og spørger ejeren. Far tager ansvar for beslutningen om den sidste del. Anton skal ikke vente på ubestemt tid eller træffe et valg, der tilhører en anden. Majas færdige bidrag bliver heller ikke ufærdigt, fordi der er et spørgsmål tilbage.
Beskriv delene og helheden ærligt
Den voksne kan sige ”blyanterne er på plads, papiret er sorteret, og jeg afklarer tegningen”. Det viser den faktiske fremgang. Hvert barns besked om at være færdig behøver ikke betyde, at hele rummet er klart.
Hvis I bruger en opgaveliste, kan arbejdet få separate punkter. Flere trin eller flere små opgaver giver forskellige måder at vise det på. Det vigtigste aftales stadig før start: eget bidrag, eventuel ventetid og hvem der tager resten.
