Spare op til julegaver: en plan barnet kan følge med lommepengene
Sådan sparer børn op til julegaver med deres egne lommepenge: lav gavelisten, regn ud, hvad der skal lægges til side hver uge, og aftal reglerne for julepenge.
Julen er en af de bedste lejligheder, et barn får til at spare op til noget. Datoen ligger fast, gavelisten er konkret, og det er rart at give noget, man selv har betalt. Her er en plan, barnet kan følge med sine egne lommepenge, hvad I gør, når pengene ikke rækker, og hvordan I håndterer julepenge fra bedsteforældre.
Kort svar: hvordan sparer børn op til julegaver?
Skriv gavelisten sammen med barnet, sæt et beløb på hver gave, og læg det sammen. Del summen med antallet af uger til juleaften, så ved barnet, hvor meget der skal lægges til side hver uge. Fra midten af november er der omkring fem uger tilbage. Rækker lommepengene ikke, kan barnet tage nogle ekstra opgaver eller lave en gave selv.
Hvor meget skal et barn bruge på julegaver?
Der findes ikke en fast sum, men et godt udgangspunkt er, at alle gaverne tilsammen koster mindre end det, barnet får i lommepenge frem til jul. Så kan barnet selv betale gaverne og har stadig lidt tilbage. Bestem beløbet sammen, før barnet begynder at handle, og skriv det ned.
Et regneeksempel: en 12-årig får typisk omkring 55 kr. om ugen, ifølge tabellen over lommepenge efter alder. På fem uger bliver det 275 kr. Fire gaver til 50 kr. koster 200 kr., altså 40 kr. om ugen. Så er der 15 kr. tilbage hver uge til andet. Beløbet for dit barns alder finder du i lommepengeberegneren.
Hvem skal have en gave fra barnet? Mange børn vil gerne give til alle, de kender. Ofte er det nok med de nærmeste: forældre, søskende og måske bedsteforældre. Gaver til venner er en aftale for sig, og gaver til venner viser, hvordan I kan dele regningen.
Sådan laver I en spareplan til jul
- Skriv gavelisten. Hvem skal have noget fra barnet? Begynd med de nærmeste, og tilføj kun flere, hvis budgettet holder.
- Sæt et beløb på hver gave. Kig på priser sammen, før I bestemmer jer, så beløbet passer til det, tingene faktisk koster.
- Regn ugebeløbet ud. Del summen med de uger, der er tilbage til juleaften. 200 kr. over fem uger er 40 kr. om ugen.
- Tjek, om lommepengene rækker. Hvis ikke, så vælg færre eller billigere gaver, lav nogle selv, eller aftal et par ekstra opgaver med pris.
- Læg pengene til side samme dag, som lommepengene kommer. Det, der bliver lagt til side med det samme, bliver ikke brugt i kiosken på vej hjem.
- Handl sammen, med listen. Lad barnet betale og tælle byttepengene selv. Det er dér, læringen sidder.
Går planen ikke op, er det bedre at opdage det sidst i november end dagen før juleaften. Spar op til en bestemt dato viser, hvordan I finder hullet og vælger en ærlig løsning.
Hvad gør vi, når lommepengene ikke rækker?
Det er helt almindeligt, at gavelisten bliver dyrere end lommepengene. Så kan barnet tjene lidt ekstra, lave nogle gaver selv, gå sammen med en søskende om én gave eller stryge nogle fra listen. Vælg det, der passer til barnet, og aftal det, før I handler, ikke i køen ved kassen.
- Ekstra opgaver med pris. December er fuld af opgaver, der passer til børn, fra julerengøringen til snerydningen. Aftal prisen, før opgaven går i gang. Idéer efter alder finder du i juleopgaver til børn.
- Hjemmelavede gaver. En tegning, pebernødder i en fin dåse eller et hjemmelavet gavekort på en tjeneste, som »jeg tager opvasken for dig en aften«, koster ikke meget og bliver tit husket.
- Én fælles gave fra søskende. To børn, der deler en gave til mormor, har råd til noget bedre og øver sig i at blive enige.
- Færre gaver. Det er i orden at stryge nogle fra listen. Én gave, barnet selv har tænkt over, betyder mere end mange små, der er købt i en fart.
Julepenge fra bedsteforældre: hvad gør I med dem?
Aftal en regel før jul, for eksempel at halvdelen spares op, og halvdelen må bruges. Så slipper I for at diskutere hver konvolut juleaften. Større beløb kan gå til et opsparingsmål, barnet selv har valgt. Skriv ned, hvem der gav hvad, så barnet kan takke den rigtige bagefter.
Spørg gerne bedsteforældrene i forvejen, om de vil give penge eller en ting. Vil flere give til det samme, for eksempel en cykel barnet sparer op til, hjælper det at holde det lovede og det modtagne hver for sig. Flere giver til samme opsparingsmål har en skabelon, I kan bruge. Får barnet gavekort, er gavekort og lommepenge en god start på snakken om, hvad kortet faktisk kan købe.
Sådan hjælper Kroni barnet med at spare op til jul
Kroni er en app til opgaver og lommepenge. Barnet ser sin saldo og sine opsparingsmål, og du holder styr på, hvad der er tjent og givet. Det her er nyttigt i december:
- Et opsparingsmål med dato. Barnet opretter målet »Julegaver« med summen fra gavelisten. Læg juleaften ind under Senest dato, så viser målet, hvor meget der skal ind hver uge for at nå det. Du kan også sætte en Bonus til tiden, som barnet får, når du køber målet eller markerer det som færdigt inden datoen.
- Spar automatisk. Slå 10, 25 eller 50 procent til, så går en del af lommepengene og pengene for opgaver direkte til det øverste mål.
- Julepengene direkte i målet. Når du registrerer julepengene som Gave under Juster saldo, vælger du, om Intet, Halvdelen eller Det hele skal gå til det øverste mål.
- Bedsteforældre, der følger med. Med Del opsparingsmål med familien får bedsteforældre et privat link, hvor de ser opsparingsmålene og kan heppe. De kan også sige, at de vil give en gave til et mål. Slår du Vis ønsker til, ser de de ønsker, barnet har sendt til dig, og kan trykke »Jeg køber det her«. Så ser de andre, at nogen allerede køber det, så ingen giver den samme gave to gange, og barnet ser ikke, hvem der køber hvad.

Kroni flytter aldrig rigtige penge og kobles ikke til bank eller kort. Saldoen er et fælles overblik for dig og barnet. Når barnet køber gaverne, betaler du kontant eller med kort, åbner målet og vælger Nulstil / Køb. Mere om, hvordan målene fyldes op, finder du under opsparingsmål for børn.
I december kan I også slå julekalenderen i Kroni til, hvor barnet åbner en låge, når dagens opgaver er klaret. Den er gratis for alle familier.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvornår skal barnet begynde at spare op til julegaver?
- Begynder I i starten af november, har barnet omkring syv uger, og det er nok til de fleste gavelister. Begynder I senere, kan barnet lægge lidt mere til side hver uge, købe færre gaver eller lave nogle selv. Det vigtigste er, at planen er klar, før barnet begynder at handle.
- Skal barnet selv betale julegaverne?
- Det bestemmer I i familien. En enkel fordeling er, at barnet betaler gaverne til forældre og søskende med egne penge, mens de voksne køber gaverne til resten af familien. Sig det tydeligt, før I begynder at spare op, så barnet ved, hvad pengene skal dække.
- Hvor meget af julepengene fra bedsteforældre skal barnet spare op?
- En enkel regel er halvdelen til opsparing og halvdelen til at bruge. Aftal reglen før jul, så slipper I for at diskutere hver konvolut. Har barnet et opsparingsmål, kan opsparingsdelen gå direkte dertil. I Kroni vælger du Intet, Halvdelen eller Det hele, når du registrerer pengene som en gave.
- Er det rigtige penge i Kroni?
- Nej. Kroni flytter aldrig rigtige penge og kobles ikke til bank eller kort. Saldoen viser, hvad barnet har tjent og sparet op. Når barnet køber julegaverne, betaler du kontant eller med kort og registrerer købet i appen.
- Koster det noget at bruge Kroni til juleopsparingen?
- Nej, ikke for ét barn. Gratisversionen har ét barn og fem aktive opgaver, uden tidsbegrænsning. Opsparingsmål, Spar automatisk, ønsker, julekalenderen og linket, hvor familien kan følge opsparingsmålene, er med. Kroni Familie giver plads til flere børn og ubegrænset antal opgaver, til én pris for hele familien.