Et lånt spil har en revnet æske: giv en konkret besked ved aflevering
Af Erik Nilsen · Kroni3 min læsetid
Familien har lånt et spil af en slægtning. Før I afleverer det, opdager barnet, at et hjørne af æsken er revnet. Det kan friste at sætte lidt tape på og håbe, at ingen spørger. En bedre overlevering begynder med en konkret beskrivelse og lader ejeren være med til at bestemme næste skridt.
Beskriv det I faktisk ved
Skeln mellem en observation og en forklaring, I ikke kender. ”Vi fandt en revne i hjørnet, da vi pakkede” er ærligt, hvis I ikke ved, hvornår den opstod. ”Den var sikkert sådan før” er et gæt, der kan gøre samtalen sværere.
Barnet kan vise skaden til en voksen. Den voksne kontakter udlåneren og følger op på aftalen. Send ikke barnet alene for at forhandle om reparation eller erstatning. Lån kan være nyttige, men at vælge lånt udstyr indebærer også at kunne sige til, når noget ikke gik som planlagt.
Lad ikke en reparation skjule oplysningerne
Nogle ejere ønsker tape, andre vil reparere på en bestemt måde. Spørg, før I gør noget, som ændrer genstanden. Hvis en løs del skal gemmes, lægger I den sammen med resten, så den er let at finde.
En midlertidig beskyttelse og en færdig reparation er forskellige ting. Forklar det, I allerede har gjort, uden at præsentere det som en løsning, ejeren har godkendt. Det gør afleveringen lettere at kontrollere og forhindrer, at en ny misforståelse kommer oven i den første.
En aflevering med en lille nyttig note
I eksemplet ser Nora revnen, mens hun tæller brikkerne. Alle dele er der, men æsken lukker dårligt. Far ringer til tante og siger: ”Brikkerne er samlet. Æsken har en revne i det ene hjørne. Vi har ikke limet den. Vil du se på den først?”
Tante vil have spillet tilbage, som det er. Far lægger en kort seddel om hjørnet i posen og giver samme besked, når hun tager imod. Nora får tak for at sige til. Sedlen beskriver genstanden, ikke skyld, og indeholder ingen unødvendige oplysninger om barnet.
Afslut aftalen mellem de voksne
Den voksne følger op på ejerens eventuelle ønsker og fortæller barnet, hvad der blev aftalt. Lov ikke en ny genstand eller en bestemt reparation, før I har talt sammen. Dette er en praktisk familieaftale, ikke en vurdering af regler om ansvar.
Hvis barnet er bange for at fortælle om fejl, kan en samtale om tillid omkring opgaver give en begyndelse. Tag imod oplysningerne, før du diskuterer, hvordan skaden skete. Den vigtige færdighed er at aflevere både tingen og de oplysninger, modtageren behøver for at forstå dens tilstand.
