Skift sæsontøj med børnene: behold, prøv og læg væk
Af Erik Nilsen · Kroni6 min læsetid
Når sæsonen skifter, behøver dit barn ikke rydde hele garderoben. Vælg én tøjgruppe, for eksempel huer og vanter, og læg tre mærkede pladser frem: Prøv, Behold fremme og Læg væk. Barnet henter tøjet, holder det op og prøver det. En voksen bestemmer, hvad der passer, og hvordan det skal opbevares. Til sidst skriver I ned, hvad der faktisk mangler, før nogen tager ud og handler.
Så bliver det en kort og afgrænset omgang med en tydelig slutning. Ikke et stort oprydningsprojekt, der løber ud i sandet.
Vælg én tøjgruppe og gør pladserne klar
Når børnene skal hjælpe, er det en god idé at holde det lille. "Vintertøjet" er for meget på én gang. "Huer, vanter og halsedisser" er passende.
Tøjgrupper, der passer til én omgang:
- Huer, vanter og halsedisser
- Uldundertøj
- Tynde og tykke bukser
- Sommertøj, der skal ned i kasse
- Regntøj og gummistøvler
Gør det her klar, før barnet kommer:
- Tre sedler på gulvet eller bordet: Prøv, Behold fremme, Læg væk
- En tom kasse eller pose til det, der skal gemmes
- En kuglepen og en etiket til kassen
- En seddel til mangellisten
Læg sedlerne så langt fra hinanden, at bunkerne ikke blander sig. Et håndklæde eller et lagen under hver seddel gør det endnu tydeligere.
Sorteringsmåtten: sådan kan den se ud
Her er et fiktivt eksempel. Familien har to børn, Ida på 8 og Sander på 4, og denne gang gælder det huer, vanter og halsedisser.
| Plads | Hvad kommer herhen | Barnet gør | Den voksne gør |
|---|---|---|---|
| Prøv | Alt, vi er i tvivl om størrelsen på | Tager det på, går lidt rundt, siger, hvordan det føles | Tjekker pasform og slid, flytter til den rigtige bunke |
| Behold fremme | Det, der passer og skal bruges nu | Lægger det i egen skuffe eller kurv | Bestemmer, hvor det skal ligge |
| Læg væk | Det, der er for stort, for lille eller ikke passer til sæsonen | Bærer det hen til kassen | Afgør, om det gemmes, går videre eller gives væk |
Ida prøvede fire huer. To passede, én var for lille og kom i Sanders kasse, og én var for stor og blev lagt væk til næste år. Sander bar alle vanterne hen til bordet og lagde dem sammen i par.
Barnet er med, de voksne bestemmer
Børn kan hjælpe med meget her, men nogle beslutninger hører til de voksne. Om en flyverdragt er varm nok, om en støvle er for stram, og hvad der skal gemmes hvor, er de voksnes ansvar. Barnets opgave er at være med, prøve og sige til.
Et forslag til fordeling, som du tilpasser dit eget barn:
- De mindste: hente ting fra én skuffe, finde par, bære tøjet hen til den rigtige seddel
- Skolebørn: prøve selv, sige til, hvis noget kradser eller strammer, lægge det, der passer, i egen skuffe
- Teenagere: sortere deres egen tøjgruppe og foreslå, hvad der kan gives væk, mens en voksen kigger med
Vil du have flere idéer til, hvad børn kan være med til derhjemme, kan du finde dem i Hvad bør børn kunne derhjemme? Komplet liste efter alder. Hvis du mangler faste systemer til skabe og hylder, er Organisering af teenageværelse: 7 systemtips et bedre sted at starte. Den her artikel handler kun om selve skiftet.
Et par ting, der gør det lettere:
- Tag én ting ad gangen fra bunken "Prøv".
- Lad barnet sige, hvad det synes, før du siger din mening.
- Stop, når tøjgruppen er færdig, også selvom der er mere, der kunne gøres.
Etiket på kassen
Det, der lægges væk, skal mærkes, så I ved, hvad der ligger i kassen næste gang. En god etiket har fire felter: indhold, ejer, størrelse og en dato for, hvornår kassen skal tjekkes igen.
Udfyldt eksempel (fiktivt):
| Felt | Indhold |
|---|---|
| Indhold | 1 hue, 3 par vanter, 1 halsedisse |
| Ejer | Sander (arvet efter Ida) |
| Størrelse | 110–122 |
| Tjekkes igen | Oktober næste år |
Skriv etiketten på kassens korte side. Så kan du se den, når kasserne står stablet. Lad gerne skolebørn skrive indholdet selv.
Skriv ned, hvad der mangler, før du handler
Efter et sæsonskifte er det fristende at tage direkte i butikken. Vent, til du har en liste. Så kan du se, hvad der faktisk mangler, og hvad der bare var ønsker.
Del listen i to kolonner:
- Mangler: noget, barnet har brug for til at være klædt på efter vejret
- Ønsker: noget, barnet gerne vil have, men godt kan klare sig uden
Udfyldt eksempel (fiktivt):
| Barn | Mangler | Ønsker |
|---|---|---|
| Ida | Tykke vanter, str. 8–10 år | Hue med kvast i en bestemt farve |
| Sander | Intet, det han har, passer stadig | Refleksvest med dinosaur |
Det er de voksnes ansvar at skaffe det tøj, barnet har brug for. Hvis familien bruger lommepenge eller opsparingsmål, kan ønskekolonnen være et naturligt sted for barnet at spare op til noget. Selve vintertøjet skal ikke betales af barnets egne penge.
Små engangsopgaver i appen
Hvis I bruger Kroni, kan du oprette små engangsopgaver til selve sorteringen. For eksempel "Hent vinterhuerne hen til bordet", "Find par til alle vanterne" eller "Læg det aftalte tøj i din skuffe". Barnet markerer opgaven som færdig. Hvis du har valgt, at opgaven kræver godkendelse, godkender du den, når du har kigget efter. Du vælger selv, om opgaven er ulønnet eller giver virtuelle mønter, for eksempel 5 mønter pr. opgave i en tænkt familie. Appen holder ikke styr på tøj eller størrelser. Etiketten og mangellisten lever på papir, og eventuelle rigtige penge giver I uden for appen.
En enkel plan for denne uge
- Mandag: Vælg én tøjgruppe, og find kasse, sedler og kuglepen frem.
- Onsdag eller lørdag: Sortér tøjet. Stop, når tøjgruppen er færdig.
- Samme dag: Skriv etiketten, og sæt kassen på plads.
- Søndag: Kig mangellisten igennem, og beslut, hvad der skal købes, og hvad der kan vente.
Den næste tøjgruppe tager I en anden uge.
Arbejdsark til kopiering
Kopiér arket, og udfyld det hver gang.
Sorteringsmåtte
| Tøjgruppe | |
| Dato | |
| Børn, der er med | |
| Hvem henter, hvem prøver | |
| Voksen, der vurderer pasform |
Etiket til kassen
| Felt | Indhold |
|---|---|
| Indhold | |
| Ejer | |
| Størrelse | |
| Tjekkes igen |
Mangelliste
| Barn | Mangler | Ønsker |
|---|---|---|
Ofte stillede spørgsmål
- Hvor mange tøjgrupper skal vi tage på én gang?
- Én tøjgruppe ad gangen er et godt udgangspunkt, for eksempel huer og vanter eller uldundertøj. Så har det en tydelig slutning, og barnet ved, hvad der skal gøres.
- Skal barnet selv bestemme, hvad der passer?
- Barnet skal have lov at sige, hvordan tøjet føles, og om det kradser eller strammer. Om tøjet er varmt nok, stort nok og helt nok, afgør en voksen. Det samme gælder, hvad der gemmes, går videre til en søskende eller gives væk.
- Kan barnet betale for nyt vintertøj med sine lommepenge?
- Det tøj, barnet har brug for til at være klædt på efter vejret, er de voksnes ansvar. Lommepenge eller opsparing kan hellere bruges på ting fra ønskelisten, for eksempel en hue i en bestemt farve.
