Opgaven blev større undervejs: aftal det nye, før barnet fortsætter
Af Erik Nilsen · Kroni6 min læsetid
Har en voksen lagt mere arbejde oveni midt i en betalt ekstraopgave? Så stop op og skil to ting ad: det, I aftalte først, og det nye ønske. Når den oprindelige opgave er lavet som beskrevet, får barnet den belønning, I blev enige om. Det nye er en særskilt forespørgsel. Barnet kan sige ja eller nej til den, og belønning og tidspunkt aftales, før barnet går i gang.
Det lyder enkelt. Men i en travl hverdag glider "nu du alligevel er i gang" let ind i en aftale, der egentlig var færdig. Her er en måde at rydde op i det på, så ingen føler sig snydt.
Hvorfor en lille udvidelse føles stor for barnet
For en voksen kan det virke helt naturligt at sige "tag lige de andre skuffer også". Men barnet sagde ja til en bestemt opgave med en bestemt belønning. Når opgaven vokser, uden at noget andet ændrer sig, kan barnet få en fornemmelse af, at aftalen ikke betød så meget alligevel.
Pointen er ikke, at voksne aldrig må bede om mere. Barnet skal bare kunne se forskel på det, der var lovet, og det, der er nyt.
Et eksempel: én skuffe blev til hele kommoden
Eksemplet er opdigtet.
Freja (10) og hendes mor aftaler en frivillig ekstraopgave lørdag: at sortere den øverste skuffe i kommoden i entréen. Handsker og huer i én kurv, ting til skraldespanden i en pose, og resten tilbage i skuffen. Eksempelbelønning: 30 mønter, der viser en virtuel pengesaldo. Mor udbetaler senere det aftalte beløb i rigtige penge uden for appen.
Efter en halv time kommer far forbi. "Hvor ser det godt ud! Kan du ikke lige tage de tre andre skuffer også, nu du er i gang?"
Freja er færdig med den øverste skuffe. Nu står hun med tre skuffer mere og ved ikke, om de hører til de 30 mønter eller ej.
Skriv ned, hvad der er med, og hvad der er nyt
Før I taler om mere belønning eller en ny dag, så skriv ned, hvad der faktisk er aftalt, og hvad der er nyt. Så bliver samtalen konkret i stedet for en diskussion om, hvem der mente hvad.
Et før-og-efter-kort med Frejas eksempel udfyldt:
| Oprindelig aftale | Arbejde, der er lavet | Nyt ønske | Er det ekstra accepteret? | Belønning/dato for det ekstra | Hvad er uændret? |
|---|---|---|---|---|---|
| Sortere én bestemt skuffe | Skuffen er sorteret | Også sortere tre andre skuffer | Ikke besluttet | Aftales før start | Den færdige skuffe beholder sin aftalte belønning |
Skabelon til at kopiere til jeres egen situation:
| Oprindelig aftale | Arbejde, der er lavet | Nyt ønske | Er det ekstra accepteret? | Belønning/dato for det ekstra | Hvad er uændret? |
|---|---|---|---|---|---|
| ____ | ____ | ____ | ____ | ____ | ____ |
En sætning, I kan åbne samtalen med:
"Det er mere, end vi aftalte først. Lad os skille den oprindelige opgave fra det nye ønske."
Det er som regel den voksne, der lagde arbejdet oveni, der bør sige det. Så slipper barnet for at være den, der skal protestere.
Tre valg, barnet kan få
Når kortet er udfyldt, kan barnet vælge mellem tre ting.
- Gøre den oprindelige opgave færdig og stoppe der. Aftalen er overholdt, og barnet får det, der var lovet. Det nye ønske kan I tage en anden dag, eller en voksen kan gøre det selv.
- Aftale en ny ekstraopgave. De tre skuffer bliver en ny opgave med egen beskrivelse, egen eksempelbelønning og egen frist. Fx: "Sortere de tre nederste skuffer inden søndag aften, 60 mønter." Det er et eksempel for netop denne familie, ikke en anbefalet takst.
- Holde pause, mens de voksne bliver enige. Nogle gange har mor og far ikke samme billede af, hvad der skal laves. Så kan barnet stoppe efter den første skuffe, mens I voksne afklarer det. Pausen må ikke koste barnet noget af det, der allerede er lavet.
Vil I have en fast måde at sætte belønning på nye opgaver, så I ikke skal forhandle hver gang, finder I en model i Pris på pligter derhjemme: En model, der stopper forhandling.
Hold det, der er lavet, tydeligt adskilt
Det vigtigste er, at det arbejde, der allerede er gjort, ikke blandes sammen med det nye. Et par tommelfingerregler:
- Godkend den oprindelige opgave for sig. Er skuffen sorteret, som der stod i aftalen, er den færdig. Den bliver ikke "halvfærdig", fordi der kom flere skuffer bagefter.
- Gør ikke den første belønning afhængig af det nye. "Du får de 30, når hele kommoden er færdig" ændrer en aftale, der allerede er opfyldt.
- Kald ikke det ekstra frivilligt, hvis det ikke er det. Mener I, at alle i familien alligevel skal rydde op i entréen, så sig det ligeud. Så er det en almindelig fælles pligt og ikke en betalt ekstraopgave, barnet kan takke nej til.
- Overvej, om den nye opgave passer til barnet. Tre skuffer mere kan tage meget længere tid eller rumme ting, barnet ikke ved, hvor skal hen. Hvad der er rimeligt, er forskelligt fra barn til barn. Hvad bør børn kunne derhjemme? Komplet liste efter alder kan give idéer, men I kender jeres eget barn bedst.
Sådan gør I aftalen synlig i appen
I Kroni kan I skrive i opgavebeskrivelsen, hvad der skal laves, fx "øverste skuffe i kommoden i entréen". Så er det nemt at se, hvad aftalen gælder. Kommer der noget nyt til, fungerer det bedst at oprette det som en ny opgave i stedet for at skrive den gamle om. Så får den sin egen belønning, og barnet kan markere hver opgave som færdig for sig. Har I slået godkendelse til, godkender en voksen hver opgave for sig. Belønningen er virtuelle mønter på saldoen. Skal der betales rigtige penge ud, gør I det selv uden for appen, kontant, via banken eller med MobilePay.
Overvejer I at redigere en eksisterende opgave, så gå ikke ud fra, at det ændrer det, barnet allerede har tjent. Et nyt ønske bliver tydeligst som en ny opgave.
Et enkelt system, I kan starte med i denne uge
- Før opgaven: Sig, hvad der er med, og gerne også hvad der ikke er med. "Kun den øverste skuffe, ikke de andre."
- Undervejs: Den, der gerne vil have mere lavet, spørger med åbningssætningen i stedet for bare at lægge det oveni.
- Når noget nyt dukker op: Udfyld én række i kortet ovenfor, på papir eller i en besked.
- Efter opgaven: Godkend den oprindelige opgave for sig og en eventuel ny aftale for sig.
- Sidst på ugen: Kig kort på, om nogle opgaver voksede undervejs. Måske skal beskrivelserne være lidt tydeligere næste gang.
Det kan tage et par gange, før det sidder, især for de voksne. Det er ikke forkert at bede om mere. Det nye skal bare aftales for sig.
Ofte stillede spørgsmål
- Kan vi ikke bare hæve belønningen for hele opgaven i stedet for at lave en ny aftale?
- Jo, hvis barnet er enigt, og I gør det, før barnet går i gang med det nye. Det vigtigste er, at den oprindelige opgave ikke skal laves om eller bliver mindre værd. Mange synes alligevel, at to separate aftaler er det mest overskuelige, fordi man så nemt kan se, hvad der allerede er lavet.
- Hvad hvis barnet siger nej til det ekstra?
- Hvis opgaven virkelig var frivillig, må et nej være i orden. Barnet får det, der var aftalt for den oprindelige opgave. Det ekstra kan en voksen gøre selv, eller I kan spørge igen en anden dag.
- Hvad gør vi, hvis vi voksne er uenige om, hvad der var aftalt?
- Lad barnet holde pause efter den del, der tydeligt var aftalt, mens I voksne bliver enige. Pausen må ikke gå ud over belønningen for det arbejde, der allerede er lavet. Næste gang kan I skrive ned, hvilke dele opgaven gælder, før barnet starter.
