Barnet afbrydes i plansamtalen: lyt til hele forslaget først
Af Erik Nilsen · Kroni2 min læsetid
Barnet begynder at forklare et forslag til et besøg. Efter første sætning svarer den voksne: ”Vi kan ikke bruge hele lørdagen på det.” Barnet prøver igen. Forslaget var egentlig et kort besøg efter frokost, men samtalen handler nu om den voksnes forståelse af en heldagsplan.
Prøv at lade barnet beskrive hele det lille forslag, før I vurderer det. Det er et almindeligt samtaleforsøg, ikke et krav om, at voksne siger ja til alle ønsker.
Giv forklaringen en tydelig ramme
Sig: ”Fortæl, hvad du tænker. Jeg spørger, når du er færdig.” Barnet kan bruge tre punkter: hvem det gælder, hvad det vil gøre, og hvornår. Hvis barnet mister tråden, så spørg, om det ønsker et spørgsmål eller lidt mere tid.
Lad én voksen lytte først. Flere samtidige spørgsmål fra forskellige personer kan gøre det uklart, hvilken del barnet skal besvare. Andre kan komme til efter den første forklaring.
Gengiv forslaget før svaret
Den voksne kan sige: ”Jeg hørte, at du ønsker et kort besøg efter frokost, ikke hele dagen. Er det rigtigt?” Barnet får mulighed for at rette forståelsen, før svaret bliver ja eller nej.
Prøv denne lille rækkefølge:
| Trin | Eksempel |
|---|---|
| Barnets forslag | Besøg efter frokost |
| Voksnes opsummering | Et kort besøg samme lørdag |
| Manglende oplysning | Hvornår skal besøget slutte? |
| Faktisk svar | Vi skal afklare tiden med værten |
Et spørgsmål om manglende information er lettere at svare på, når I allerede er enige om, hvilket forslag I diskuterer.
Tag en afbrydelse tilbage
Hvis du allerede svarede for tidligt, så sig: ”Jeg afbrød og svarede på noget, du ikke havde foreslået. Fortæl færdigt.” Du behøver ikke sige ja som kompensation. Det, du retter, er samtalen og forståelsen.
Barnet kan også øve sig i: ”Jeg var ikke færdig. Må jeg forklare den sidste del?” Den voksne skal stadig give plads uden at kræve perfekt formulering hver gang.
Afslut med det der gælder
Efter forklaringen kan svaret stadig være nej, ja eller et spørgsmål, der skal undersøges. Fortæl, hvilket I har nu. Hvis I skal afklare noget, så sig, hvem der gør det, og hvornår barnet får besked.
Næste gang kan den korte fortællertur give familien et mere præcist udgangspunkt. Forslaget vurderes ud fra sit faktiske indhold, og barnet skal ikke bruge hele samtalen på at rette den første antagelse.
