To voksne giver forskellige svar: lad de voksne afklare aftalen
Af Erik Nilsen · Kroni2 min læsetid
Barnet spørger, om en ven må komme på lørdag. Den ene voksne siger ja. Lidt senere siger den anden nej, fordi familien allerede har aftalt at tage af sted. Nu har barnet to svar og en ven, der venter. De voksnes oplysninger og beslutning skal samles; barnet skal slippe for at forhandle frem og tilbage mellem dem.
Find ud af, hvad der faktisk blev sagt
Begynd uden at anklage barnet for at have spurgt igen. Spørg: »Hvad fik du at vide, og har nogen fået en invitation endnu?« Det første svar kan have været »måske«, eller det kan have været et tydeligt ja. Forskellen betyder noget for, hvordan I retter op på situationen.
De voksne kan tjekke tre konkrete punkter sammen:
| Punkt | Eksempel på afklaring |
|---|---|
| Hvad handler ønsket om? | Besøg lørdag fra to til fem |
| Hvad havde vi allerede aftalt? | Afgang til bedsteforældrene klokken tre |
| Hvad har vennen hørt? | Barnet har allerede sendt en invitation |
Brug ikke samtalen til at afgøre, hvem der plejer at være mest positiv. I skal svare om dette besøg med de tider og aftaler, der gælder nu.
Giv ét svar og tag ansvar for fejlen
Hvis besøget ikke kan blive til noget, kan den voksne, der sagde ja, sige: »Jeg svarede, før jeg tjekkede vores aftale. Det var min fejl. Besøget kan ikke være lørdag eftermiddag.« Den anden voksne behøver ikke blive fremstillet som den, der ødelægger planen.
Hvis et kortere besøg faktisk er muligt, så tjek først, at det passer begge familier. »Vennen kan komme fra elleve til ét« er en ny mulighed, ikke en automatisk erstatning. Barnet kan foretrække at finde en anden dag.
Håndter beskeden videre
Er invitationen sendt, tager en voksen ansvar for at forklare ændringen til vennens voksne. Barnet kan sende en venlig besked til vennen, men skal ikke skjule voksnes planlægningsfejl eller opfinde en undskyldning.
Aftal også, hvad der sker næste gang et svar afhænger af noget, I skal undersøge: »Vi tjekker begge og svarer før aftensmaden« giver mere at holde sig til end »spørg den anden«. Det skal stadig være muligt at stille et almindeligt spørgsmål til én voksen.
Hvis sammenstødene fortsætter, så vælg én lille forbedring: voksne tjekker eksisterende aftaler, før de bekræfter besøg. Prøv den ved næste forespørgsel. Barnets skuffelse må gerne være der, uden at I kræver, at det straks synes, løsningen er god.
