To spareprocenter kan ikke altid få et enkelt gennemsnit
Af Erik Nilsen · Kroni2 min læsetid
Modtager barnet forskellige beløb i to perioder, skal en samlet spareandel beregnes fra de samlede penge. Et enkelt gennemsnit af procenterne giver hver periode lige stor vægt, selv om den ene har langt flere kroner.
Summér kroner før samlet procent
I et tænkt eksempel modtager barnet 100 kroner i første periode og sparer 10. I anden modtager det 20 og sparer 10. Beløbene er opdigtede, og fordelingen følger familiens egen aftale.
Første periode har spareandel 10 / 100 = 10 procent. Anden har 10 / 20 = 50 procent. Et enkelt gennemsnit bliver (10 + 50) / 2 = 30 procent.
Men barnet har samlet modtaget 100 + 20 = 120 og sparet 10 + 10 = 20. Samlet spareandel er 20 / 120, cirka 16,7 procent. 30 procent af 120 ville være 36, hvilket er 16 mere end faktisk sparet.
Behold hver periodes grundbeløb
Et almindeligt problem er, at barnet kun kopierer procenterne til opsummeringen og mister de modtagne beløb. Skriv modtaget og sparet på samme række for hver periode. Summér begge kolonner før division.
Havde perioderne lige store modtagelser, kunne et enkelt gennemsnit af procenterne give rigtig samlet andel. Her er de forskellige, og første periode står for fem gange så mange modtagne penge som anden.
Den samlede procent beskriver det faktisk skete, ikke en ny aftale eller et nyt sparebidrag. Ret ikke historiske sparebeløb for at passe til 30 procent. Vil familien have en anden andel fremover, laves en ny plan for pengene, der modtages da.
Spørg familien: ”Har vi summeret faktisk modtaget og sparet før beregning af én samlet procent?”
Afklar, hvad den virtuelle saldo betyder
Kroni holder styr på beløb med virtuel saldo og overfører ikke penge. Kontanter barnet har fået og beløb, en forælder stadig skylder, er forskellige ting. Øvelsen gælder faktisk modtagne penge. Aftal, hvordan den passer i jeres oversigt, så samme beløb ikke tælles som både modtaget og stadig ubetalt. Læs om lommepenge i Kroni.
