Tegn sammen uden at overtage: spørg før du ændrer andres bidrag
Af Erik Nilsen · Kroni3 min læsetid
Familien tegner en fantasiby på ét stort ark. Et barn laver et lilla hus. En voksen tegner straks en vej gennem haven, fordi byen har brug for trafik. Barnet bliver vredt, og den voksne siger, at tegningen jo er fælles. I bruger samme ark, men har ikke aftalt, hvem der må ændre hvilke dele.
Før næste streg kan I vælge, hvordan samarbejdet skal fungere. Nogle projekter er helt fælles. Andre består af personlige bidrag, som bliver sat sammen. Begge dele er muligt, men deltagerne skal have samme forståelse.
Vælg en form for samarbejde
Prøv én af disse muligheder:
| Mulighed | Hvad I aftaler |
|---|---|
| Hvert sit område | Andre spørger, før de tilføjer noget i området |
| Fælles baggrund, egne figurer | Baggrunden vælges sammen; egne figurer ændres med tilladelse |
| Hele billedet er fælles | I fortæller, hvad I vil tilføje, før I tegner videre |
I behøver ikke et langt regelmøde. Spørg: ”Vil vi have egne dele eller tale om hele billedet sammen?” Brug svaret, mens I tegner.
Vis forslag uden at gennemføre dem
Den voksne med vejen kan sige: ”Jeg har en idé til en vej her. Vil du se et forslag?” Vis den på et andet ark eller med fingeren uden at sætte mærker på barnets tegning. Så kan barnet svare, før stregen er permanent.
Et nej betyder ikke, at hele byen går i stå. I kan tegne vejen et andet sted, vælge en tunnel eller beholde byen uden den vej. Hvis en bestemt forbindelse er nødvendig for det projekt, I valgte, så tal om netop forbindelsen frem for husets kvalitet.
Aftal også hjælpen
Spørg, før du ”retter” en figur, udfylder en tom flade eller skifter en farve. Barnet kan ønske hjælp til én del og stadig ville bestemme resten. ”Vil du have, at jeg viser det på et andet ark eller tegner denne del med dig?” giver et konkret valg.
Lad samme aftale gælde, når børnene bidrager til voksnes tegning. Samarbejdet er lettere at forstå, når tilladelsen ikke afhænger af, hvem der er ældst.
Når nogen allerede har tegnet hen over
Stop og beskriv, hvad der skete: ”Jeg tilføjede vejen uden at spørge. Det ændrede din have.” Spørg, hvad der kan fungere nu. Måske tegner I en ny have, ændrer projektet eller begynder en separat del. Kræv ikke, at den berørte person straks kan lide løsningen.
Bagefter kan I beholde den samarbejdsform, der fungerede. Et fælles ark kan rumme flere idéer, når forslag, hjælp og ændringer faktisk bliver aftalt.
