Søskende vil købe noget sammen: aftal penge og ejerskab
Af Erik Nilsen · Kroni6 min læsetid
Når to søskende vil lægge deres opsparing sammen, er der fire ting, I skal blive enige om, før der bliver brugt en krone: hvor meget hver af dem lægger i, hvem der må bruge tingen og hvornår, hvad der sker, hvis en af dem fortryder før købet, og hvordan hver deres overblik skal se ud bagefter. Skriv det ned på ét ark. Sæt en rolig stund af til aftalen, så har I noget fælles at vende tilbage til, hvis I bliver uenige senere.
Det handler ikke om at lave en kontrakt. Det handler om at gøre det tydeligt, at det er frivilligt at købe sammen. Hvert barn ejer sine egne penge indtil købet, og det er jer voksne, der holder styr på tallene.
Først: det er frivilligt, og det gælder kun ekstra ting
Et fælleskøb mellem søskende skal kun handle om ting, børnene selv har lyst til. Tøj, sko, skoleting, tandlæge og andre nødvendige udgifter er de voksnes ansvar. De hører ikke hjemme i aftalen.
Tal også med hvert barn for sig, før I sætter jer sammen. En lillebror kan sige ja, fordi storesøster gerne vil. Spørg ligeud: "Vil du det her selv, eller er det mest, fordi hun spørger?" Det er helt i orden at sige nej.
Trin 1: Skriv hver deres andel ned
Hvert barn har sin egen opsparing, og det skal stadig være tydeligt. Skriv ned:
- Hvad tingen koster (en fast pris eller et loft).
- Hvor mange kroner hvert barn lægger i.
- Om andelen skal spares op, eller om pengene allerede er der.
- Hvilken voksen der holder overblikket.
Andelene behøver ikke være lige store. Et ældre barn har måske flere penge og lægger mere i. Det er fint. Men så skal reglerne for brugen tage højde for det, eller I aftaler klart, at tingen deles ligeligt uanset hvad. Begge dele kan fungere, så længe begge børn forstår og accepterer det. Vil du læse mere om, hvordan I kan tænke over forskellige beløb til søskende, så se Retfærdige lommepenge til søskende: undgå skænderier.
Trin 2: Aftal brugen, før tingen kommer i huset
Det er her, de fleste diskussioner opstår. Derfor betaler det sig at være konkret:
- Hvor skal tingen stå? I et fælles rum, eller skifter den værelse?
- Hvem bruger den hvornår? For eksempel hver anden dag, eller først til mølle med en tidsgrænse.
- Må venner bruge den? Og skal begge sige ja?
- Hvad hvis den går i stykker? Hvem afgør, hvad der skete, og betaler nogen for at reparere den?
- Hvad sker der om nogle år? Når det ene barn ikke bruger tingen længere, kan den sælges, gives væk eller overgå til den anden.
Hold reglerne for brugen adskilt fra pengene. At et barn har betalt 60 procent, betyder ikke automatisk, at det bestemmer 60 procent af tiden. Det afgør I i aftalen, ikke i regnestykket.
Trin 3: Lav en vej ud før købet
Børns lyst ændrer sig. Måske vil lillebror pludselig hellere spare op til en cykel. Bestem på forhånd:
- Indtil købet kan begge trække sig. Så beholder de hele deres egen andel.
- Hvad gør den anden så? Sparer videre alene, vælger noget billigere eller venter.
- Et sidste tjek dagen før købet. Spørg begge igen. Fra da af betyder ja ja.
- Efter købet ejer de tingen sammen efter de aftalte regler, og pengene er brugt.
Når der er en vej ud, bliver det nemmere at sige ja fra starten, fordi ingen føler sig låst.
Trin 4: Afstem hver deres overblik på købsdagen
Når I køber tingen, er det en voksen, der betaler med rigtige penge: kontant, med kort eller MobilePay. Bagefter trækker I hvert barns andel fra hver deres overblik. Tjek sammen med børnene, at tallene passer: "Du havde 820 kroner, du lagde 700 i, nu har du 120 tilbage."
Gør det gerne med begge børn til stede, men kig på ét overblik ad gangen. Så er det let at se, at ingen har betalt for den anden.
Udfyldt eksempel: Ida og Jonas køber et byggesæt sammen
Et opdigtet eksempel. Beløbene er kun til illustration og er ikke anbefalede beløb.
Ida (11) og Jonas (8) vil købe et stort byggesæt til 1.200 kr.
| Punkt | Aftale |
|---|---|
| Ting og pris | Byggesæt, højst 1.200 kr |
| Idas andel | 700 kr (har 820 kr sparet op) |
| Jonas' andel | 500 kr (har 300 kr, sparer 200 kr mere på cirka fem uger) |
| Nødvendige udgifter med? | Nej. Kun egne sparepenge |
| Overblikket holdes af | Far |
| Hvor skal det stå? | På hylden i stuen, ikke på nogens værelse |
| Brug | Bygger sammen i weekenden. Hverdage: hver anden dag på skift |
| Venner | Begge skal sige ja |
| Dele, der forsvinder | Den, der mistede delen, hjælper med at lede. Ingen betaler |
| Hvis nogen trækker sig før købet | Beholder hele sin andel. Den anden vælger, om de vil spare videre |
| Sidste tjek | Fredagen før købet |
| Salg senere | Den faktiske salgssum deles i forholdet 7:5, hvis begge vil sælge |
På købsdagen går Idas saldo fra 820 til 120 kr. Jonas' saldo går fra 500 til 0 kr. Byggesættet står i stuen.
Skabelon: aftale om fælleskøb for søskende (kopiér og udfyld)
| Punkt | Barn 1 | Barn 2 |
|---|---|---|
| Navn | ||
| Har sparet op i dag | ||
| Lægger i | ||
| Skal spare op (beløb og cirka tid) | ||
| Har sagt ja alene med en voksen? |
| Fælles aftale | Svar |
|---|---|
| Hvad skal købes, og hvad er maksprisen | |
| Nødvendige udgifter er ikke med (sæt kryds) | |
| Voksen, der holder overblikket | |
| Hvor tingen skal stå | |
| Hvem bruger den hvornår | |
| Venner og udlån | |
| Hvis den går i stykker | |
| Hvis nogen trækker sig før købet | |
| Dato for sidste tjek | |
| Hvis tingen sælges eller gives væk senere | |
| Underskrift eller tegning fra begge børn |
Sådan kan det se ud i Kroni
Tallene i eksemplet viser penge, før de er sat til side i appens opsparingsmål. Har I allerede flyttet barnets andel til et mål, kan I flytte den tilbage til den tilgængelige saldo, før I registrerer købet én gang. Flytningen er ikke ny indtjening, og det samme beløb skal ikke trækkes både fra målet og fra saldoen.
I Kroni har hvert barn sin egen saldo og sine egne opsparingsmål, og det passer godt til et fælleskøb. Hvert barn kan få et opsparingsmål til sin egen andel, for eksempel "Byggesæt med Jonas: min del 700 kr". Når børnene klarer betalte opgaver, vokser saldoen (efter godkendelse fra en voksen, hvor I har valgt det), og penge kan flyttes fra saldoen til målet. Kroni har ingen fælles konto og flytter ikke kroner mellem søskende. Selve købet betaler I uden for appen, og bagefter opdaterer I hvert barns overblik. Et barn kan have flere opsparingsmål på én gang, så fælleskøbet behøver ikke skubbe noget andet, det sparer op til, til side.
Hvis børnene har brug for hjælp til at forstå, hvad tallene betyder, er Saldo forklaret for børn: mål, mestring og økonomi et godt sted at starte.
Kom i gang i denne uge
- Tal med hvert barn alene: vil de det selv?
- Udfyld skabelonen sammen, gerne ved køkkenbordet.
- Opret hver deres andel som et opsparingsmål eller som en linje på papir.
- Aftal en dato for det sidste tjek.
- Hæng arket op, hvor tingen skal stå, så reglerne er nemme at finde.
Ofte stillede spørgsmål
- Skal søskende betale lige meget, hvis de skal eje noget sammen?
- Nej. Andelene kan godt være forskellige, for eksempel hvis det ene barn har sparet mere op. Det vigtige er, at begge forstår og accepterer fordelingen, og at I aftaler for sig, om brugen skal deles ligeligt eller ej.
- Hvad sker der, hvis det ene barn fortryder, efter tingen er købt?
- Så er pengene brugt, og tingen deles efter de regler, I aftalte. Derfor er det en god idé med et sidste tjek før købet, hvor begge kan trække sig og beholde hele deres egen andel.
- Kan Kroni overføre penge fra det ene barn til det andet?
- Nej. Hvert barn har sin egen virtuelle saldo og egne opsparingsmål, som kan vise hver deres aftalte andel. Kroni har ingen fælles konto og flytter ikke penge. En voksen betaler selve købet uden for appen, og bagefter opdaterer I hvert barns overblik.
