Seks små køb eller ét stort: antal køb er ikke forbrug
Af Erik Nilsen · Kroni2 min læsetid
At tælle køb kan hjælpe jer med at huske hændelser, men det fortæller ikke alene, hvor meget barnet har brugt. En uge med mange betalinger kan koste mindre end en uge med én. Læg beløbene sammen, før I sammenligner.
Lav en sum for hver uge
I et tænkt eksempel foretager barnet seks valgfrie køb til 2 kroner hver i uge A. I uge B foretager det ét køb til 18. Beløbene er opdigtede og siger ikke, hvad et passende forbrug er.
Uge A koster 6 × 2 = 12 kroner. Uge B koster 18. A har fem flere køb, men forbruget er 18 − 12 = 6 kroner lavere. Med 30 kroner ved starten af hver uge ville A efterlade 18 og B efterlade 12.
Skriv både ”antal” og ”sum”. A får 6 og 12; B får 1 og 18. Læg ikke 6 + 18 sammen, for det blander køb med kroner.
Kontrollér, hvad listen måler
Et almindeligt problem er, at barnet siger ”jeg handlede kun én gang” som bevis på et lille forbrug. Den ene betaling kan være stor. Den voksne kan også tage fejl ved at vurdere mange små køb som dyrere uden at regne.
Hvis et ekstra køb til 20 lægges til uge A, bliver antallet 7 og totalen 32. Så er A dyrere end B. Sammenligningen ændres, fordi beløbet ændres, ikke fordi syv altid er et problematisk antal.
Antallet kan svare på andre spørgsmål, som hvor ofte barnet skal registrere en hændelse. For at kontrollere de resterende penge skal I derimod bruge summen. Giv hvert faktisk køb én linje med beløb og dato, og summér alle linjer for samme periode.
Spørg familien: ”Taler vi om, hvor ofte noget blev købt, eller hvor mange penge der gik ud?”
Afklar, hvad den virtuelle saldo betyder
Kroni holder styr på beløb med virtuel saldo og overfører ikke penge. Kontanter barnet har fået og beløb, en forælder stadig skylder, er forskellige ting. Øvelsen gælder faktisk modtagne penge. Aftal, hvordan den passer i jeres oversigt, så samme beløb ikke tælles som både modtaget og stadig ubetalt. Læs om lommepenge i Kroni.
