Ingen sagde imod: spørg før du regner stilhed som et ja
Af Erik Nilsen · Kroni2 min læsetid
Den voksne foreslår en quiz med naboerne søndag. »Alle er med?« spørger du, mens to personer taler samtidig. Ét barn siger ingenting. Du sender en besked om, at hele familien deltager. Senere siger barnet, at det ikke ville være med. Stilheden var ikke et svar, selv om du havde håbet på en hurtig afklaring.
Tjek, hvem der faktisk svarede
Begynd med din egen bekræftelse: »Jeg skrev, at alle deltager, uden at have fået svar fra dig. Jeg skulle have spurgt.« Kræv ikke, at barnet beviser, hvorfor det var stille. Det kan have ventet på en tur til at tale eller endnu ikke haft en mening.
Skil mellem situationerne:
| Det I så | Det I ved |
|---|---|
| Personen sagde ja | Et ja til det, der blev forklaret |
| Personen stillede et spørgsmål | Noget skal afklares |
| Personen sagde ingenting | I har ikke et svar |
Et tydeligt nej skal heller ikke blive til »ingen sagde imod«, bare fordi resten var positive.
Giv en tilgængelig svarmulighed
Spørg barnet direkte, når der er plads: »Vil du deltage i quizzen? Du kan svare nu eller fortælle mig efter maden.« Forklar, hvilke valg der faktisk er mulige. Hvis familien af praktiske grunde skal rejse samlet, gælder valget måske deltagelse i spillet, ikke at blive hjemme alene.
Barnet kan sige svaret, skrive en kort besked eller bede dig tage spørgsmålet op senere inden en aftalt frist. I behøver ingen offentlig runde, hvor alle skal begrunde deres ønske.
Ret beskeden uden for familien
Hvis barnet ikke vil deltage, tjekker en voksen, hvordan invitationen kan ændres. »Jeg bekræftede for hurtigt. Vi kommer tre, og én af os deltager ikke i quizzen« kan passe, hvis de faktiske voksenaftaler gør det muligt.
Er formatet kun for deltagere, så afklar det med værten, før I lover en tilskuerplads. Bed ikke barnet skjule sit nej for at undgå en ny besked.
Næste gang kan du sende et forslag først og en bekræftelse, når svarene er kommet. En person må stadig gerne være stille under diskussionen. Beslutningen har brug for et svar; samtalen behøver ikke kræve, at alle taler lige meget.
