Du hørte spørgsmålet, men sagde ikke ja: giv ønsket en tydelig status
Af Erik Nilsen · Kroni2 min læsetid
Barnet spørger, om det må invitere en ven efter skole i morgen. Du ser op fra en besked og siger »mhm«. For dig betyder det, at du hørte spørgsmålet. For barnet betyder det ja. Næste dag har vennen fået en invitation. Nu hjælper det ikke meget at diskutere, hvem der skulle have tolket lyden rigtigt.
Ret misforståelsen, før du vurderer ønsket
Sig: »Jeg hørte dig, men gav ikke et klart svar. Mit ‘mhm’ var uklart.« Derefter skal spørgsmålet have et faktisk svar. Brug ikke uklarheden som et automatisk nej eller som grund til at anklage barnet for at have sneget sig til tilladelse.
Find ud af, hvad der er sendt videre, og om nogen planlægger efter invitationen. En voksen følger op med den anden familie, hvis besøget skal ændres. Barnet skal ikke alene rydde op i et svar, du selv gav uklart.
Brug tre forskellige sætninger
I kan prøve et lille ordforråd til besøg og andre aftaler:
| Status | Eksempel |
|---|---|
| Hørt, men ikke bestemt | »Jeg har hørt ønsket. Jeg skal tjekke i morgen.« |
| Bekræftet | »Ja, vennen må komme fra tre til fem.« |
| Afslået | »Nej, vi kan ikke have besøg i morgen.« |
Et bekræftet svar bør indeholde de dele, der faktisk er afklaret. Et ja til besøg betyder ikke nødvendigvis ja til overnatning eller til, at flere venner kommer med.
Hvis du ikke kan svare nu
Giv et tidspunkt for svaret og notér ønsket på en måde, der passer jer. »Jeg svarer efter aftensmaden« kan følges op. »Vi får se« siger ikke meget om, hvor længe barnet skal vente.
Barnet kan spørge: »Var det ja, eller skal du tjekke?« Det er en mulighed for at afklare, ikke barnets ansvar for at opdage alle uklare voksenbeskeder. Gør dit eget svar tydeligt, selv om barnet ikke stiller kontrolspørgsmålet.
I eksemplet passer besøget fra tre til fem, efter at den voksne har tjekket. Den voksne bekræfter tiden med oplysningerne fra vennens voksne samlet. Målet næste gang er ikke en lang godkendelsesprocedure til små spørgsmål. Det er at skelne mellem, at du har hørt noget, og at familien faktisk har en aftale.
