Barnet betalte for to: skeln tilbagebetaling fra lommepenge
Af Erik Nilsen · Kroni2 min læsetid
Når barnet betaler både sit eget køb og noget for en anden, er hele betalingen en kontanthændelse, men ikke nødvendigvis barnets egen udgift. En bekræftet tilbagebetaling skal beskrives som tilbagebetaling, ikke som nye lommepenge.
Følg kontanter og egen andel
I et tænkt eksempel har barnet 80 kroner. Det køber sin egen notesbog til 20 og betaler samtidig 35 for en voksens vare efter en tydelig aftale om at få de 35 tilbage. Tallene er opdigtede, og den voksne har ansvar for aftalen.
Ved købet går 20 + 35 = 55 kroner ud. Kontanterne bliver 80 − 55 = 25. Før tilbagebetaling har barnet ikke 60 tilgængelige, blot fordi kun 20 var egen udgift.
Når den voksne faktisk betaler 35 tilbage, bliver kontanterne 25 + 35 = 60. Egen nettoudgift er 55 − 35 = 20, hvilket også passer med 80 − 20 = 60.
Registrér hændelser uden dobbelt udgift
Et almindeligt problem er at kalde de 35 ekstra lommepenge. De erstatter penge, barnet lagde ud. Kontantarket kan vise ”55 betalt” og ”35 tilbagebetalt”; i listen over barnets egne køb er egen udgift 20.
Registrér ikke både 55 og 20 som to særskilte kontantudgifter. De 20 er allerede del af betalingen på 55. En forventet tilbagebetaling er tilsvarende en udestående aftale, indtil pengene faktisk kommer.
Barnet behøver ikke finansiere andres køb som en fast rutine. I et faktisk tilfælde bør den voksne afklare beløb og tidspunkt før udlægget og hjælpe med at tjekke, at tilbagebetalingen kommer.
Spørg familien: ”Hvad gik faktisk ud af hånden, hvad kom tilbage, og hvilken del var barnets eget køb?”
Afklar, hvad den virtuelle saldo betyder
Kroni holder styr på beløb med virtuel saldo og overfører ikke penge. Kontanter barnet har fået og beløb, en forælder stadig skylder, er forskellige ting. Øvelsen gælder faktisk modtagne penge. Aftal, hvordan den passer i jeres oversigt, så samme beløb ikke tælles som både modtaget og stadig ubetalt. Læs om lommepenge i Kroni.
