Familien prøver en ny aktivitet: planlæg første forsøg med plads til at stoppe
Af Erik Nilsen · Kroni2 min læsetid
I vil bygge en lille papirby sammen og sætter en time af. Ingen har prøvet foldningen før. Efter fyrre minutter står det første hus færdigt, mens planen havde fem huse og en gade. En deltager vil fortsætte, en anden er færdig for dagen. Tidsoverslaget var et gæt, men nu bliver det behandlet som et løfte om et helt færdigt projekt.
Skeln mellem den tid, I kan bruge, og det resultat, I håber at få. »Vi prøver i en time« kan holdes, selv om byen ikke bliver færdig.
Vælg en første del at undersøge
Begynd med ét hus i stedet for straks at fordele alle bygningerne. Se, om I forstår instruktionen, har materialerne og kan lide selve arbejdet. Den første del giver information, som I manglede, da I foreslog aktiviteten.
I behøver ikke måle hvert barns tempo. Spørg hellere, hvad der tog tid: at finde ting frem, forstå en fold eller bestemme husets udseende. Det kan gøre næste forsøg lettere uden at give nogen ansvar for et svagt tidsoverslag.
Aftal en gennemgang før sluttiden
Efter en halv time kan I se på resultatet og den resterende tid. Vil I prøve ét hus mere, lave en enkel gade eller beholde det første hus som dagens resultat? Giv muligheder, der faktisk passer til tidsrummet.
Hvis en deltager vil stoppe, så afklar, hvem der eventuelt fortsætter. En fælles idé betyder ikke, at alle skal arbejde, indtil hele projektet er færdigt. Ingen behøver love en ny aften, blot fordi der ligger papir tilbage på bordet.
Giv projektet en forståelig pause
Saml delene og skriv, hvad der er lavet, hvis I vil fortsætte senere. »Ét hus færdigt, taget på det andet mangler« kan være nok. Så behøver I ikke genskabe hele planen næste gang.
Bagefter kan I vælge, om aktiviteten skal have mere tid, eller om forsøget var nok. Et nyt overslag kan bygge på den faktiske erfaring, men der skal stadig være plads til ændringer. Første forsøg gav både et lille resultat og et bedre grundlag for næste skridt.
